Kongelige3. august 2017

Dronningen har længe kendt Henriks hemmelige plan

Det er ikke kommet som et chok for dronning Margrethe, at prins Henrik ikke vil begraves ved siden af hende.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bz5i2750.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

De senere års tydelige adskillelse mellem dronningen og den pensionerede prins Henrik er blevet endnu tydeligere, efter kongehuset nu har afsløret, at de to ikke kommer til at ligge ved siden af hinanden i Roskilde Domkirke, når de skal begraves.

Beslutningen er prins Henriks - og han har ikke holdt det skjult over for sin hustrus.

Ifølge kongehusets kommunikationschef Lene Balleby er dronningen "indforstået" med prinsens beslutning, selv om hun helst havde været den foruden, skriver BT.

Det betyder dog ikke, at parret har indgået en skilsmisse, og familien fortsætter i samme spor som hidtil.

- Dronningen har kendt til den (beslutningen, red.) igennem længere tid, så den kommer ikke nu som en overraskelse. Den betyder ikke, at der ændres i eksempelvis regentparrets planer om at holde deres ferie sammen i Frankrig, siger Lene Balleby.

Dronningen tager på tirsdag til regentparrets vinslot i Frankrig, hvor prins Henrik har befundet sig, siden han blev udskrevet fra Skejby Sygehus efter en ballonudvidelse i bækkenet i midten af juli.

Se billeder af dronningen og prins Henrik - sammen - i galleriet herunder

dronning margrethe og prins henrik

Sponsoreret indhold