Kongelige11. december 2017

Dronning Margrethe fanget i snevejret: Må aflyse arrangement

Dronningen kan ikke komme hjem fra London og må derfor aflyse et arrangement på Christiansborg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_75.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Det er ikke kun almindelige mennesker, der skal på arbejde og i skole, som har problemer med snevejret, der i øjeblikket hærger Europa.

Dronningen skulle have været til den ugentlige offentlige audiens på Christiansborg, men har været nødsaget til at aflyse, da hun er strandet i London. Det skriver kongehuset på deres hjemmeside.

- Dagens audiens er desværre aflyst, da det ikke har været muligt for H.M. Dronningen at flyve fra London, Storbritannien, grundet dårligt vejr, skriver de.

Arrangementet skulle have været foregået klokken 10, men det er altså i øjeblikket ikke muligt at flyve fra London til København.

I morgen skal Margrethe ifølge den kongelige kalender modtage formanden for Slovakiets parlament Andrej Danko klokken 11.30.

Men om det bliver muligt at dronningen at nå frem i tide, vides vist kun af vejrguderne.

I det hele taget er det en uheldig uge for dronningen at strande i London, da hun har arrangementer både mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

Dronningens ophold i London var af privat karakter.

Sponsoreret indhold