Kongelige24. august 2017

Dansk prinsesse i kæmpe triumf: Vinder EM-sølv

Prinsesse Nathalie er nyudnævnt landstræner for dressurlandsholdet, der netop har vundet sølv til EM
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.1.29601624.jpg
 All Over

Mon ikke de fleste danskere husker fodboldslandsholdets vej til tops under Europamesterskabet i 1992 i Sverige. Torsdag aften var det et helt andet landshold, dog stadig dansk, der fejrede en stor triumf på præcis samme stadion i Göteborg, som Faxe, Vilfort og Sivebæk jublede for 25 år siden.

De danske dressurrytterede overraskede alle og hjemtog en sølvmedalje, selv om konkurrencen var hård fra bl.a værtsnationen.

I front for holdet står prinsesse Nathalie. Hun overtog posten som landstræner tidligere i år, efter hun i en årrække selv var en aktiv del af landsholdet. I 2008 var hun endda med til at sikre det danske hold bronze, og nu har det royale islæt præsteret at indsamle mere metal til Danmark.

- Cathrine red bare r… ud af bukserne. Hun er bare så sej – det er alle pigerne og deres heste. Jeg er så stolt, og det kan næsten ikke beskrives med ord, hvordan vi har det lige nu, sagde en stolt landstræner, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, til Dansk Ride Forbund, efter de fire ryttere havde gjort deres bedste i klassen Grand Prix.

Det var en tydelig rørt prinsesse, som fulgte sit landshold fra sidelinjen, og da sølvmedaljen var en realitet, kunne den 42-årige landstræner ikke holde tårene tilbage.

Stævnet på Ullevi er dog langt fra overstået for Nathalie og de fire dressurryttere Cathrine Dufour, Anna Kasprzak, Anna Zibrandtsen og Agnete Kirk Thinggaard.

https://imgix.seoghoer.dk/3.04093278.jpg
 All Over

- Alle danskere er blandt de 30 bedste ekvipager, der går videre til Grand Prix Special, hvor der rides om første individuelle medaljesæt fredag. EM i dressur afsluttes lørdag, hvor de 15 bedste rider om det sidste individuelle medaljesæt, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Ride Forbund.

Især unge Cathrine Dufour og hesten Cassidy er med i kampen om en individuel medalje. I holdkonkurrencen placerede ekvipagen sig individuelt som nummer tre. Verdens mest vindende dressurrytter gennem tiden, tyskeren Isabell Werth, blev nummer et, mens hendes landsmand Sönke Rothenberger blev nummer to.

Sponsoreret indhold