Kongelige21. juli 2018

Margrethes tre dage i Afrika: Brugte over en million kroner

Den danske dronning og hendes entourage fløj, boede og spiste for over en million
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_10.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Sidste år i november besøgte dronning Margrethe Ghana i tre dage.

Det kostede intet mindre end 1.084.342 kroner for fly, mad og hotel.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i omkostningerne.

Udover dronningen selv bestod rejseholdet ogsp af hoffet, Udenrigsministeriets udsendte og livgardens musikere, som også var med en tur i Ghana.

Ifølge Ekstra Bladet var Kongehusets samlede udgifter til rejser 2.308.668 i 2017, som er omkring en million mere end i 2016.

Det er altså næsten halvdelen af hele årets rejsebudget, der er fyret af på en enkelt rejse i tre dage.

Regningen for turen er ikke en del af Kongehusets faste apanage, så den er sendt videre til Udenrigsministeret, som sørger for, at den bliver betalt.

Ifølge Udenrigsministeriet var formålet med rejsen at pleje forholdet til Ghana med fokus på at sælge blandt andet havnetilbygninger, vindmøller og mælk.

Så vikrsomheder som Arla, A.p Møller - Mærsk og Vestas var også med på turen. Det var dog for egen regning.

Til sammenligning kostede Margrethes tur til Rom i oktober ifølge Ekstra Bladet 144.351 kroner.

Heller ikke Frederik og Mary eller Joachim og Marie har endnu rejst for så mange penge.

Sponsoreret indhold