Kongelige5. juni 2018

Alexandra til sønnerne: Rejs til udlandet

Der er ingen, der skal bestemme over prins Nikolai og prins Felix. Grevinde Alexandra håber dog, at drengene vil tage ud at se verden.
https://imgix.seoghoer.dk/prins_nikolai_5.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Når man er royal, er der mange forpligtelser. Men hvis det står til grevinde Alexandra, skal Nikolai og Felix have frit slag til at udfolde sig.

Og hvis det betyder, at de vil ud at se verden, vil hun og prins Joachim ikke stå i vejen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_3_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Alexandra holdt foredrag for kinesiske pædagoger, der var i Danmark for at lære om dansk børneopdragelse. (Foto: Kaspar Wenstrup)

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_4.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Alexandra fik mange gaver af de kinesiske deltagere. Her modtog hun et stort broderi af hende med prinserne som små. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det forklarede hun eksklusivt over for SE og HØR forleden, efter at hun havde holdt foredrag på Nordfyns Højskole i Bogense.

– Jeg ønsker for mine børn, at de har den frihed – at de kan gøre, hvad de ønsker.

– Uden at jeg kommer med mine meninger.

– For hvis jeg siger noget her, kunne det måske påvirke dem senere i livet. Jeg ønsker for dem, at de har helt frit slag til at gøre, hvad de føler er bedst, forklarede Alexandra, da SE og HØR spurgte ind til sønnernes fremtid.

Nikolai springer til sommer ud som student fra Herlufsholm Kostskole, men i februar overraskede han alle, da han gik modeshow for det britiske modemærke Burberry i London.

Ude godt – hjemme bedst

Alligevel valgte Nikolai at søge optagelse på Hærens Sergentskole i Varde.

Det samme vil 15-årige prins Felix gøre, når han kommer så langt.

– Ude godt, men hjemme bedst. Og hvis de synes det en dag og kommer hjem efter deres oplevelser i udlandet, så er det skønt.

– Men jeg synes også, at man lærer, når man rejser. Så selvfølgelig ønsker man for dem, at de også kommer ud og ser den store verden – også mere end den, prins Joachim og jeg har vist dem, lød det fra den 53-årige grevinde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_felix_prins_nikolai.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Prins Nikolai og prins Felix får helt frie tøjler til at gøre det, de tror er bedst. (Foto: Thomas Laursen)

Alligevel indrømmede Alexandra, at ingen forældre kan sige sig helt fri for at blande sig i deres børns ønsker. Det er naturligt, mener hun.

– Selvfølgelig har jeg mine ønsker for mine børn, og det er den måde, jeg har opdraget dem på, men opdragelse er jo også ”in the heat of the moment”.

– Man kan læse bøger om, hvordan man opdrager børn. Den opdragelse har været rigtig for mig, og jeg deler ud af mine erfaringer. Det gør jeg.

I foredraget, hun holdt på Nordfyns Højskole, talte grevinden også om at være ny i Danmark.

Alexandras bog om sin personlige rejse fra Hongkong til Danmark udkommer nemlig snart.

– Jeg var så fascineret af at kigge på frossent vand. I Hongkong er vintrene milde, og jeg var så overrasket over det danske klima.

– Da jeg skulle holde min første tale til danskerne, var det udenfor. Mange troede, at jeg var nervøs, men jeg stod og rystede, på grund af at det var så koldt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_2_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

SE og HØRs udsendte medarbejder fik en ærlig snak med Alexandra efter foredraget. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Samtaler med dronningen

Den tidligere prinsesse kom til Danmark midt i de strenge isvintre i midten af 1990’erne.

– Min svigermor (dronning Margrethe, red.) sagde til mig, at det ikke var normalt, at vintrene var så strenge.

– Men da jeg kom til min anden vinter i Danmark, var det stadig koldt. Jeg husker, at jeg tænkte: ”Har hun nu også fortalt mig sandheden?”, sagde Alexandra og grinede.

Den dengang nyslåede dansker besluttede sig for at acceptere de nye forhold, og hun købte varmt tøj – og skøjter.

– Men jeg savnede luftfugtigheden og klimaet.

Midt under foredraget i Bogense spurgte en af deltagerne, om grevinden egentlig følte sig dansk efter 23 år i kongeriget.

– Jeg bliver lidt overrasket over, at folk stadig spørger ind til det efter så mange år, sagde hun efterfølgende.

Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold