Nyheder1. september 2014

Kongehuset bekræfter: Her skal Joachim og Marie bo

Flytter nord for København
Af af
Så er der skrevet under på slutsedlen.
Så er der skrevet under på slutsedlen.
 Foto: All Over Press



Kongehuset bekræftede mandag, som SE og HØR skrev for et par uger siden, at prins Joachim og prinsesse Marie har købt hus nord for København .

Det er nærmere betegnet i Klampenborg, at Marie og Joachim og deres fire sammenbragte børn slår sig ned.

Som SE og HØR skrev, er det på Emiliekildevej 19A, at den kongelige familie slår sig ned.

Parret overtager huset den 1. oktober.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/86a1d1bb1b964bbfab3ca2a6ada649da.jpg


Der hører blandt andet en stor swimmingpool til Maries og Joachims bolig i Klampenborg. (Foto: Polfoto)

Luksusvilla til 35 millioner
Det er indtil videre ukendt, hvor meget Joachim og Marie har betalt for den pragtfulde bolig.

Palæet på Emiliekildevej 19 A blev sat til salg for 35 millioner kr., og bolighandlen med prinsesse Marie og prins Joachim er angiveligt årets hidtil dyreste i Danmark.
Boligen er 344 kvadratmeter stor og har desuden en kælder på 200 kvadratmeter med biograf, våbenrum og vinkælder.

Huset blev opført i 1919 og har i de senere år gennemgået omfattende renovering. Grunden er på 2500 kvadratmeter med bl.a. en udendørs swimmingpool.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/976cc7ddc94d4fd59d9081f0e9f45073.jpg


SE og HØR skrev allerede for små tre uger siden om prins Joachims og Maries boligkøb.

Joachim og Marie kommer til at bo seks km fra Joachims ekskone grevinde Alexandra og cirka 12 fra dronning Margrethe på Amalienborg.

Prins Joachim solgte tidligere på året slottet Schackenborg i Møgeltønder i Sønderjylland til Schackenborg Fonden.

Driften af slottet med dertil hørende landbrug var ifølge kongehuset vanskeligt foreneligt med prins Joachims og prinsesse Maries officielle opgaver og protektioner. Samtidig ønskede parret at flytte til Københavnsområdet af familiehensyn.

Sponsoreret indhold