Nyheder10. april 2014

Kongehusekspert: Nordisk Film går for langt

Filmselskabet vil hænge kronprins Frederik ud i skandalefilm
Af af
Kronprins Frederik må forberede sig på, at hans unge dage bliver filmatiseret
Kronprins Frederik må forberede sig på, at hans unge dage bliver filmatiseret
 Foto: SE og HØR



Kronprins Frederik har været udsat for lidt af hvert i medierne i løbet af hans 45 år lange liv.

Men nu går Nordisk Film skridtet længere, end det tidligere er set.

LÆS OGSÅ: Gustav uddeler øretæver til kronprins Frederik

De vil hænge Danmarks kommende regent ud i en kommende skandalefilm med titlen "Frederik unge år". Det kan SE og HØR afsløre i det blad, der netop i dag har ramt butikkerne.

SE og HØR har læst et udkast af manuskriptet til den kommende film, der er skrevet af skuespilleren Christian Tafdrup og Johs Lynge, og her bliver der ikke sparet på detaljerne om Frederiks gøren og laden fra starten af 1990'erne til starten af 00'erne i filmen, som forfatteren Christian Tafdrup selv betragter som en fiktionsfilm baseret på faktuelle hændelser.

LÆS OGSÅ: Ingen kongelige har tidligere gennemført en Ironman

Stoffer og teenagepiger er en stor del af beskrivelsen af kronprinsen. Og det hverken begejstrer eller applauderes af kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

- Det lyder jo meget udsædvanligt, må jeg sige. Det lyder ret specielt, fordi han, som jeg kan forstå det, bliver hængt meget ud som person - det er en meget personlig kritik og meget ubehagelig måde at fremstille tingene på, lyder det prompte fra eksperten.

- Generelt er de kongelige udsat for mange synspunkter og meget kritik, men når det går ind og bliver personlig kritik på den måde, som det åbenbart gør her, så bliver det mere ubehageligt, end det plejer at være.

LÆS OGSÅ: Derfor elsker Frederik og Mary hunde

Lars Hovbakke er især utilfreds med Nordisk Films planer, fordi han mener, at filmgiganten skulle have overvejet, hvor svær en situation de sætter kongehuset i.

- Man kan sige, at de kongelige har den specielle situation, at de ikke kan gå ud og forsvare sig. det kan de ikke, fordi de ikke har tradition for at kommentere på nogen som helst ting af den slags. Og derfor er de jo særligt sårbare over for den slags personlig kritik. Helt generelt lyder det jo som noget, der ville være ubehageligt lige meget, hvem der ville blive hængt ud på den måde, og der er de kongelige jo ikke anderledes end os andre - de er jo også ganske almindelige mennesker, siger Lars Hovbakke til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik viser dunken frem

Der er dog ikke noget juridisk, der forhindrer kronprins Frederik i at gå ud og tage genmæle, når filmen "Frederiks unge år" kommer ud.

- De kan teknisk set godt forsvare sig, for der er ikke noget formelt, der forhindrer dem i det, men der er en stærk tradition for, at kongehuset skal hæve sig over at gå ud og kommentere på alle mulige forskellige diskussioner. Man kan selvfølgelig ikke afvise, at de vil gå ind i netop denne sag, men der er bare ikke tradition for det. Så der skal rigtig meget til, før de går til den slags midler, forklarer kongehuseksperten, der ikke kan afvise, at det danske kongehus, ligesom det engelske har gjort, vil ty til en retssag en dag, hvis deres grænser bliver overtrådt.

At det er en forkert beslutning at lave en film om kronprinsens unge år, er Peter Aalbæk ganske enig i. Læs alt om hans holdning til filmprojektet i denne uges SE og HØR. Og læs de voldsomme anklager, Nordisk Film kommer med i manuskriptet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e460c92831ce416d9ab8b550396478a1.jpg

Sponsoreret indhold