Nyheder17. november 2008

Kong Jørgensen

Gennem de seneste par dage har SE og HØR forsøgt at få Martin Jørgensen i tale. Vi ville gerne have stillet ham nogle spørgsmål om det overraskende
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/qvortrup-mener/leder4608-jpg.jpg
 Foto: All Over

Gennem de seneste par dage har SE og HØR forsøgt at få Martin Jørgensen i tale. Vi ville gerne have stillet ham nogle spørgsmål om det overraskende engagement, han har i en tvivlsom thailandsk netsatsning af pornografisk tilsnit.

Vores anstrengelser er ikke blevet kronet med held. Den unge film- og lydmand er lige så vanskelig at få i tale som paven og Barack
Obama tilsammen. Allernådigst er vi dog gennem en mellemmand blevet tilbudt en udtalelse, hvis reelle indholdsværdi er lig nul.
Manererne er kort sagt ret så kongelige. Måske tror Martin Jørgensen ligefrem, at han er kongelig.

Hertil er der blot at bemærke, at det er han ikke. Martin Jørgensen er en nydelig ung mand, der er blevet gift med en væsentlig ældre kvinde, som tilfældigvis er mor til to drenge, der - i den alleryderste teori - kan overtage tronen. Derudover ses han med jævne mellemrum i rollen som chauffør for grevinden af Svanemøllevej, hvis han da ikke kommer sjoskende som forkølet vedhæng.

Det er ligesom hans claim to fame. Punktum.

Når SE og HØR alligevel borer i, hvad Jørgensen render rundt og roder med ude i Thailand, hænger det sammen med, at manden dybest set er finansieret af de danske skatteborgere.

I al fald tyder meget på, at mandens eksorbitante forbrug og store armbevægelser kun kan lade sig gøre, fordi hans hustru af uransagelige grunde er på guldrandet bistandshjælp fra den danske stat - herunder bor kvit og frit i en luksusbolig.

I det lys er det ærlig talt interessant at underkaste Jørgensen en særlig granskning. Og derfor ville vi gerne have stillet ham et par uddybende spørgsmål. Men det turde han så ikke.

Sponsoreret indhold