Nyheder13. februar 2024

Kommunen er enig: Kønsneutrale toiletter på vej

Det er et næsten enigt økonomiudvalg i Aalborg Kommune, der nu har stemt for, at der skal være kønsneutrale toiletter i kommunen
Aalborg Storcenter har gode erfaringer med unisex-toiletter.
Aalborg Storcenter har gode erfaringer med unisex-toiletter.
 Foto: Ritzau Scanpix

Når der i fremtiden skal laves nye toiletter i Aalborg Kommune, bliver de ikke kønnet.

Det kan derfor både være trængende tissemænd og tissekoner – eller alt derimellem – der kan ende i samme kumme.

Det står klart, efter et flertal i økonomiudvalget stemte for, skriver TV 2 Nord.

Kun Konservative, Venstre og Danmarksdemokraterne stemte imod forslaget.

Mediet har talt med Tania Larsen Kvist, der er medarbejderrepræsentant og næstformand i mangfoldighedsudvalget i Aalborg Kommune, som fortæller følgende:

- Vi har en mangfoldighedspolitik i kommunen, som vi synes er vigtig at efterleve. Vores holdning er, at hvis det for nogle af vores kollegaer kan være nemmere, at de har det bedre på deres arbejdsplads, hvis der er kønsneutrale toiletter, fordi man ikke identificerer sig med et bestemt køn, så vil vi gerne imødekomme det, siger hun.

Det, der er blevet stemt for nu, er, at alle nye toiletter skal være kønsneutrale.

På sigt er planen, at alle toiletter skal laves om til kønsneutrale - og det har kommunen allerede erfaring med.

For i Aalborg Storcenter introducerede de kønsneutrale toiletter for fire år siden.

Driftchefen i centeret, Claus Münster, opdagede, at der tit var kvinder, der stod i kø til toilettet. Det skulle unisex-toiletterne gøre op med.

Sponsoreret indhold