Nyheder21. maj 2022

Kommune indrømmer: Snagede hos hundredvis af borgere

Medarbejder i kommune er sendt hjem, efter mistanke om at vedkommende ulovligt har hentet personlige data om 195 borgere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox38175180.jpg
 Foto: Colourbox

Skive Kommune har hjemsendt og anmeldt medarbejder, som uberettiget så personlige oplysninger fra 195 borgere.

En medarbejder er blevet sendt hjem i Skive Kommune, efter at vedkommende har slået personlige oplysninger på 195 borgere op.

Det skriver TV Midtvest.

Medarbejderen blev opdaget af et nyt sikkerhedssystem i kommunen.

- Det må ikke ske, og det er en sag, vi ser på med stor alvor, siger Lars Harder, direktør i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, til regionalmediet.

Alle får besked

Ifølge Lars Harder tyder det på, at medarbejderen har set stamdata. Det er for eksempel fødselsdatoer, adresser og alder.

Det er blevet indstillet til Skive Kommunes økonomiudvalg, at der skal rejses en personalesag mod medarbejderen.

Sagen er meldt til Datatilsynet.

De berørte borgere og deres nære familierelationer har desuden fået et personligt brev om databruddet.

Sponsoreret indhold