Nyheder4. april 2024

Kommune advarer: Kog vandet, inden I drikker det

I Vonsbæk og Bæk i Haderslev Kommune er der fundet e-coli bakterier i drikkevandet

Bor man i Haderslev Kommune kan de seneste dages regn spille en et puds.

De massive regnmængder har påvirket det lokale vandværk, som har fået e-coli bakterier i vandet.

Det skriver TV Syd, der citerer en meddelelse fra kommunen.

Derfor opfordres borgere i kommunen til, at man koger vandet, inden man drikker det.

Mere præcist anbefales det, at man varmer drikkevandet op til 100 grader i to minutter, før man gør brug af det.

- Indtil videre anbefales forbrugerne at koge vandet, til vandværket har nye prøver, der viser, at vandet er rent, skriver Haderslev Kommune.

Det er blot lidt mere end en måned siden, at Haderslev Kommune sidst måtte melde om for mange e-coli bakterier i vandet.

Kommunen oplyser, at husdyr gerne må drikke vandet.

Sponsoreret indhold