Komiker-chok: Geo skal have kemo

Der er ikke så meget at grine af i komikeren Geos liv for tiden.
Den skøre krøltop er blevet nødt til at aflyse sine stand-up-shows og radio- og TV-jobs, fordi han skal have kemoterapi.
Hans turné til efteråret er også udsat.
Læs også: Geo: Jeg har kræft
"Hej venner. Som nogle af jer ved, blev jeg i efteråret opereret for testikelkræft. Til rutinekontrol for nylig opdagede lægerne en spredning, som nu er opereret væk. Denne gang slipper jeg dog ikke for opfølgende kemo", skriver han i dag, torsdag, på sin Facebook-profil.
Geo, som kalder sin situation for noget "pis", trøster dog med, at testikelkræft kan kureres helt med den kur, han skal til at igennem nu.
Læs også: Komikere raser over MGP-værter
"Og lad mig da så lige benytte lejligheden til at opfordre alle unge mænd til at føle efter, om alt er, som det skal være", lyder de afsluttende ord i den nedtrykt besked fra komikeren.