Nyheder5. oktober 2009

Kollegerne: Du er til grin, Søren

DF’eren vinder ikke megen sympati hos folketingskollegerne for sine udfald mod ”Forbrydelsen II”
Først var det Søren Espersen, som tog sig til hovedet over "Forbrydelsen II" - nu gør kollegerne det samme over ham
Først var det Søren Espersen, som tog sig til hovedet over "Forbrydelsen II" - nu gør kollegerne det samme over ham
 Foto: All Over

Efter første afsnit af "Forbrydelsen II" var Søren Espersen - igen - forarget over Danmarks Radio. Han kaldte dramachef Ingolf Gabold en skurk og medarbejderne over en bred kam for "røde lejesvende".

- Det er en bevidst strategi fra DR. Jeg ved, at de vil manipulere og sprede had til DF og Pia Kjærsgaard, sagde Søren Espersen til Ekstra Bladet.

Mestendels fordi Folkepartiets repræsentant, som let kunne foranlediges til at kunne sammenlignes med Dansk Folkepartis ditto i virkeligheden, blev lettere hængt ud.

Nu hvor andet afsnit kørte over skærmen i aftes, bliver Søren Espersen skoset af sine politiske kolleger fra Folketinget, som giver udtryk for at DF'eren er til grin.

Ikke overraskende med de partier, der står politisk diametralt modsat af Danske Folkeparti, i spidsen, men også fra Venstre, som DF jo som bekendt er støtteparti for.

- Der er ikke noget venstreorienteret over "Forbrydelsen". Det politiske i serien er fremstillet meget realistiske, og jeg kan ikke se, at det har noget at gøre med Pia Kjærsgaard, siger Eyvind Vesselbo fra Venstre.

- Det er noget pjat, siger Mogens Jensen fra Socialdemokraterne.

- Det er helt ude af proportioner, siger Marianne Jelved fra De Radikale til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold