Nyheder18. juli 2011

Kørte til England i bækkenstol

Jacob Haugaard blev placeret i sin handicappede søns toiletstol, da familien skulle på sommerferie
Jacob Haugaard havde mildest talt ondt i sit bagparti, da han nåede frem til sin feriedestination
Jacob Haugaard havde mildest talt ondt i sit bagparti, da han nåede frem til sin feriedestination
 Foto: All Over

Det blev en sommerferie, som gik over i historien, da Jacob Haugaard tog til England sammen med hele familien. Det fortæller han om i Ekstra Bladet.

Komikerens søn Nicolai, som havde muskelsvind og døde som 37-årig for få år siden, havde arrangeret sommerferie for hele familien i en kæmpe autocamper i Jylland.

Læs også: Jacob Haugaard: Vil forkæles

Han havde bare ikke lige taget højde for den voldsomme pladsmangel, som meldte sig, da familien havde fundet alle de nødvendige remedier frem og var klar til at køre af sted.

2 voksne, 4 børn og en masse nødvendigt hjælpeudstyr til Nicolai var mere, end familiebilen var udrustet til. Derfor måtte Jacob Haugaard tage plads i sin søns toiletstol hele vejen fra Danmark til England.

- Hele min røv lignede et lokumsbræt, da vi kom frem. Vi sad oven i alt vores grej. Jeg siger dig, det var et cirkus, fortæller Jacob Haugaard til Ekstra Bladet.

Læs også: Jacob Haugaard: Luderkarl

Det var dog ikke kun i bilen, at pladsen var trang, og kreativ tankegang en streng nødvendighed. Også i autocamperen stødte familien på udfordringer.

- Nicolai fyldte hele den ene ende. Vi sov hulter til bulter inde i skabe og skuffer, fortæller komikeren, som dog husker det hele som en god ferie.

Sponsoreret indhold