Nyheder15. juli 2021

Kørt ned af spritbilist: I kritisk tilstand

29-årig mand er i kritisk tilstand - 58-årig kvinde sigtes for spritkørsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En mand på 29 år er røget på hospitalet, hvor han er indlagt i kritisk tilstand, efter en ulykke onsdag aften klokken 20.22 på Stenvadsvej i Ørum, Djurs.

Ulykken skete, da en 58-årig kvindelig bilist ramte den 29-årige, som kom kørende på motorcykel i modsatte retning, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

På stedet blev kvinden testet med et alkometer, og det viste sig, at hun havde en ulovlig høj promille.

Nu ventes der på svar fra en blodprøve, der skal slå hendes promille fast.

Skal i retten

Hun skal derfor i grundlovsforhør torsdag klokken 13 i Retten i Randers, hvor hun både sigtet for spritkørsel og for under særligt skærpende omstændigheder at have forårsaget alvorlige skader på den 29-årige.

Sponsoreret indhold