Nyheder2. maj 2005

KØRT AGTERUD

Midt i den almindelige eufori over såvel bryllup som den kommende familieforøgelse er der en meget interessant iagttagelse at gøre på den royale front: Nemlig at Frederik og Joachim har byttet roller. Hvor førstnævnte for blot få år siden fremstod som en ren drengerøv, er han i dag trådt helt anderledes i karakter som voksen mand og – jo ganske snart – som far. Ikke at træerne vokser ind i himlen. For Frederik har selvfølgelig stadig masser at lære – herunder at blive bedre til at formulere sig og måske sætte nogle af sine egne behov lidt mere i baggrunden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/278c060fb2af4ad18e2a1491f16cced8.jpg

Men ret skal være ret: Frederik er vokset med opgaven. Og skruer vi tiden blot nogle få år tilbage, var vi mange, som bestemt ikke kunne forestille os Frederik indtage posten efter sin mor.Næh, gik vi rundt og sagde til hinanden, havde det dog bare været stilfulde og velformulerede lillebror Joachim, som skulle arve tronen.Det er det som bekendt ikke. Og - vil de fleste vel sige i dag - tak for det. For hvem kunne i dag forestille sig partyprinsen, kongen af provinsdiskotekerne, tage over en skønne dag?Nej, den deprimerende status for prins Joachim er, at han i dag mere og mere indtager den samme små-komiske rolle, som arveprins Knud havde i sin tid.Et lille kig på Joachims sysler på det seneste bekræfter teorien: VVS-messen i Odense samt en aluminiumsfabrik i Tønder er således eksempler på steder, der har kunnet sole sig i prinsens tilstedeværelse. Det er ligesom lidt vanskeligt at forestille sig Frederik og Mary til blikkenslager-kongres - ikke sandt?Og stakkels Alex. Engang nationens feterede darling - og nu så eftertrykkeligt distanceret af Mary. Som et lille plaster på såret kan hun dog nu kalde sig grevinde af Frederiksborg. Alex' store held i den sammenhæng er, at titlen kom i hus inden den store kommunalreform. Ellers ville hun for fremtiden være grevinde af Region Nord.

Sponsoreret indhold