Nyheder18. juli 2011

Kølpin scorer 8,5 millioner på boligsalg

Danseren købte huset billigt af sin far og hiver nu en kæmpe gevinst hjem i smart afgiftsfinte
Ægteparret Alexander Kølpin og Sarah Zobel Kølpin har god grund til at have det helt store smil fremme
Ægteparret Alexander Kølpin og Sarah Zobel Kølpin har god grund til at have det helt store smil fremme
 Foto: Claus Poulsen

De fleste danskere kæmper i øjeblikket med det skrantende boligmarked - men sådan er det ikke for Alexander Kølpin.

I modsætning til flertallet har den tidligere balletdanser nemlig ikke haft problemer med at gøre en god handel - rigtig god faktisk. Han har netop solgt sin 471 kvadratmeter store villa for den nette sum af 24,5 millioner kroner, hvilket er lig med en profit på intet mindre end 8,5 millioner kroner, skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Alexander Kølpin: Farttosse

Det er dog ikke sådan, at Alexander Kølpin pludselig har åbenbaret et kæmpe talent for boligspekulation. Han har nemlig fået hjælp af sin rigmandsfar Jes Kølpin, som han købte huset af for 16 millioner kroner for blot 3 år siden.

På den måde har Jes Kølpin på behændig vis fået kanaliseret en del af sin formue videre til sin søn uden at betale den sædvanlige arveafgift. Og det er en helt lovlig finte, for ifølge loven kan forældre sælge deres bolig til deres børn til en pris, der ligger 15 procent under den offentlige vurdering.

Læs også: Sarah Zobel: Helt uden tøj på

- Selvfølgelig er jeg tilfreds. Meget tilfreds. Vi har været pisseheldige, at det kunne lade sig gøre, siger Alexander Kølpin til Ekstra Bladet.

Han sætter nu kursen mod Los Angeles, hvor han skal bo sammen med sin familie i det næste halve år. De har endnu ikke taget stilling til, hvordan boligsituationen skal se ud, når de vender hjem.

Sponsoreret indhold