Nyheder1. september 2023

Køge Festuge sender gæsterne hjem

Køge Festuge har valgt at lukke og slukke og sende gæsterne hjem før tid
Køge Festuge har sendt gæsterne hjem før tid.
Køge Festuge har sendt gæsterne hjem før tid.
 Foto: Presse-fotos.dk

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Køge Festuge har valgt at sende gæsterne hjem og slukke for musikken før tid.

Det bekræfter Midt- og Vestjællands Politi overfor B.T.

- Vi oplevede, at der var mange, som forsøgte at komme ind til Køge Festuge. Og på et tidspunkt var der så mange, at vi med henblik på borgernes sikkerhed valgte vi i samarbejde med Køge Festuge at lukke det ned, fortæller vagtchef ved politikredsen Michael Rahn til B.T.

Vagtchefen fortæller videre, at det har været Køge Festuge, der truffet beslutningen om at stoppe musikken og sende gæsterne hjem.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestjællands Politi, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

SE og HØR har været i kontakt med Per Bimmer Henriksen, der er presseansvarlig ved Køge Festuge. Han ønsker ikke at udtale sig om sagen, men henviser til musikfestivalens sociale medier.

Køge Festival skriver på Facebook:

- Da trykket fra de omkringliggende gader har været for voldsomt, er sikkerhedsvurderingen, at det er mest forsvarligt at lukke festivalspladsen ned.

- Det er udelukkende af hensyn til vores gæsters sikkerhed. Ved at tage denne beslutning udviser vi rettidigt omhu, skriver de.

Afsluttende beretter Køge Festival, at der ikke er meldinger om tilskadekommende, og lukningen er sket i tæt samarbejde med relevante myndigheder.

Sponsoreret indhold