Nyheder29. november 2023
Københavns Kommune har netop sat advarsler op ved søerne
Normalt bliver der først sat skilte op, når isen er sikker at færdes på, men Københavns Kommune har alligevel valgt at sætte advarsler op i dag

Sortedams Sø under en tidligere periode, hvor der kom is på søen.
Foto: Torben Huss/Ritzau ScanpixKøbenhavns Kommune er onsdag eftermiddag ude for at sætte advarsler op ved Søerne i København.
Det oplyser teknik- og miljøforvaltningens områdechef Jakob Tamsmark til TV 2 Kosmopol.
- Det er alt for tidligt og forbundet med livsfare at bevæge sig ud på den tynde is, de seneste dages frostvejr har dannet. Derfor er vi nu ved at opsætte skilte ved søerne, som advarer mod at man går ud på isen.
- Isen skal være mellem 16 og 18 cm tyk førend færdsel kan tillades, og der er vi altså langt fra endnu. Når isen er tyk nok til at bære, så vil der også være skilte, der informerer om det, siger Jakob Tamsmark.
Skiltene bliver sat op ved de 11 søer i Københavns kommune, hvor der også foretages ismålinger.