Køb Veras luksusbolig

Nej, der lugter ikke af cerut-røg i den lækre city-lejlighed, som skuespilleren Michel Castenholt -kendt som den cerut-rygende børne-tv-figur Vera - har sat til salg.
Boligen er på 157 kvadratmeter og den ligger på 5. sal i en ejendom fra 1790 i den mondæne Kronprinsensgade.
Her midt i København behøves ingen bil. Alt ligger i gåafstand fra lejligheden. I stueplanet finder man Café Sommersko - Danmarks første café.
Der hører en skøn tagterrasse til lejligheden, som har plankegulve i egetræ samt loft til kip og fritlagte bjælker.
SE SJOV VIDEO: Castenholt og Pernille Højmark laver vanskelig dessert
Iben Hjejle og Casper Christensen har i øvrigt boet på 4. sal i samme ejendom.
Er man bymenneske, finder man ikke nogen bedre bolig.

Michel Castenholt i rollen som populære Vera. (Foto: Birger Storm)
LÆS OGSÅ: Køb Medinas lejlighed
Prisen på 5.995.000 kr. er rundt regnet det samme, som 57-årige Michel Castenholt og hans arkitektuddannede partner betalte, da de i 2008 købte lejligheden i Kronprinsensgade.
Michel Castenholt og hans kæreste bor i nærheden i Ny Østergade. De har for nylig solgt en investeringsbolig i Jens Otto Krags Gade på Islands Brygge, og ejer sammen endnu en lejlighed på Teglholmen.
Desuden har Michel Castenholt et sommerhus i Lumsås ved Sjælland Odde.
Se Michel Castenholts lækre city-lejlighed her.
LÆS OGSÅ: Køb Alexandras sommerhus