Nyheder7. juni 2010

Klovn: Nu som film

Se, hvordan du kan score en rolle i Frank Hvam og Casper Christensens komedie
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/film-og-tv/juni/klovnsomfilm1-jpg.jpg
 Foto: Anders Holck/ TV2 Zulu

Tidligere på året afslørede Casper Christensen, at han og hans mangeårige comedy-makker Frank Hvam arbejdede på manuskriptet til en "Klovn"-film.

Læs også: Casper, Gintberg og Hvam: Koster kassen

Dengang fortalte komikeren, at der var stor usikkerhed om om filmen overhovedet kunne blive til noget - blandt andet på grund af skrantende økonomi. Nu er alt dog faldet på plads og filmen får premiere i de danske biografer den 16. december i år.

Derfor har Casper Christensen og Frank Hvam mere end almindeligt travlt med at finde den unge mand, der skal spille en af hovedrollerne i filmen.

Makkerparret leder efter en dreng i alderen 12-14 år, som skal spille en teenager, som Frank får ansvaret for i filmen.

Læs også: Klovn: Farvel på første klasse

Castingen er allerede i gang og i den kommende weekend opfordrer Zentropa, som producerer filmen, unge drenge til at komme til casting. Det foregår både lørdag og søndag mellem klokken 10 og 16.

Og der skulle være god mulighed for at møde seriens andre hovedpersoner til castingen. Klovn er nemlig baseret på improvisation og det er derfor ekstremt vigtigt, at kemien mellem skuespillerne er i top.







Sponsoreret indhold