Nyheder5. juli 2022

Klokken 12 er det slut: Sidste frist for at søge ind på videregående uddannelse

Der skal fart på, hvis du gerne vil ind søge ind på en videregående uddannelse, men ikke har gjort det endnu
I dag er sidste frist for at søge en plads på landets videregående uddannelser 
I dag er sidste frist for at søge en plads på landets videregående uddannelser
 Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Har du ikke allerede gjort det, men har planer om det, er det med at få fingeren ud!

I dag er det nemlig sidste chance for at søge ind på drømmeuddannelsen - eller en hvilken som helst anden for den sags skyld.

Tirsdag klokken 12 lukkes der for tilmelding til de videregående uddannelser, og herefter skal du altså minimum vente seks måneder, før du igen kan forsøge at blive optaget.

Det er den såkaldte kvote 1-ansøgning, der lukkes for klokken 12. Her er det udelukkende karaktergennemsnit, der kigges på.

Kvote 2, hvor der også vurderes på andre faglige kriterier end karakter, kan man ikke længere ansøge om. Den frist udløb i marts.

I år er der faktisk endnu flere muligheder end det plejer.

Det skriver DR, som fortæller, at der er åbnet syv nye uddannelser uden for landets største studiebyer.

Blandt andet kan man nu læse radiograf i Næstved, Maskinmester i Sønderborg og Bioanalytiker i Hjørring

Og de nye uddannelser bliver flere.

Uddannelses og Forskningsministeriet oplyser til DR, at det regner med, der frem mod 2030 kommer 32 nye uddannelsesudbud uden for de store studiebyer.

Sponsoreret indhold