Nyheder21. maj 2013

Klaus Riskær: Jeg er i topform

Fem år i spjældent og den bedrageridømte finansmands krop er som en 25-årigs
- Jeg er i ekstremt god fysisk form, fordi, jeg har levet så sundt, fortæller Klaus Riskær.
- Jeg er i ekstremt god fysisk form, fordi, jeg har levet så sundt, fortæller Klaus Riskær.
 Foto: All Over



Det er nok de færreste, der kan vende fem år bag tremmer til en positiv oplevelse. Men det kan finansmanden Klaus Riskær Pedersen.

Se, hvem der spiser hindbær og bøf til morgenmad

I et interview med BT fortæller han, at han har det bedre end i mange år.

- Jeg er i topform. Jeg er simpelthen i topform, fortæller han med et stort smil.

Finansmanden, der er vant til dyre, ekstravagante vaner, har levet af små måltider, som han selv har tilberedt. Men det er ikke kun maden, der har haft indflydelse på den gode form.

- Man detoxer jo. Der er totalt alkoholforbud, så man sidder der i tre uger og drikker the døgnet rundt, fortæller han med et grin.

Og thedrikningen har tilsyneladende haft en rigtig god indflydelse på Riskærs 58-årige krop.

Han fortæller, at nøgletal for fx lever og nyrer ikke stod helt skarpe, da han kom i fængsel, men i dag står de som en på 25. Forståeligt nok glæder Klaus RIskær sig over, at der nok er lagt lidt ekstra år til i den sidste ende.

Klaus Riskær har været på udgang fra fængslet. Han bliver løsladt den 4. oktober.

Se, hvem der også er i superform

Sponsoreret indhold