Nyheder6. november 2008

Klaus Riskær: Fik alligevel besøg af kæresten

22-årige Darja savnede finansmanden så meget, at hun ikke kunne holde sig fra hans celle i Sdr. Omme
Darja og Klaus glæder sig til den første udgangstilladelse fra fængslet, så de får mulighed for lidt mere privatliv
Darja og Klaus glæder sig til den første udgangstilladelse fra fængslet, så de får mulighed for lidt mere privatliv
 Foto: Birger Storm

Da Klaus Riskær fik sin fængselsdom, gjorde han straks klart, at han ikke ønskede, at hans kæreste eller familie skulle opleve ham i fængselsmiljøet.

Men allerede efter ganske få ugers adskillelse kunne de elskende åbenbart ikke undvære hinanden længere.

Derfor kørte Klaus Riskærs kæreste, den 22-årige Darja Pahhota, i sidste uge fra København til Statsfængslet Sdr. Omme nord for Grindsted for at glæde ham lidt.

- Du kom altså alligevel?
- Vi savnede hinanden meget, så derfor kom jeg selvfølgelig. Vi havde begge to brug for et kram. Han var meget glad for at se mig, og det kan jeg godt forstå, fortæller Darja Pahhota.

- Hvordan havde han det?
- Fint, så det var rigtig hyggeligt.

- Var du med inde i hans celle?
- Ja, besøgende må godt komme ind på værelset på den afdeling, han sidder. Vi kunne også benytte de fælles arealer til gåture.

- Gik I i seng sammen?
- Nej, men vi fik et kram.

- Vil du besøge ham igen?
- Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. Fængselsmiljøet har ikke afskrækket mig. Det var ikke ubehageligt, bare dejligt at se ham.

- Hvornår får han udgang?
- Det har han ikke rigtig fået afklaret. Proceduren er, at man skal søge om det - og så får han en godkendelse på et tidspunkt. Mere ved jeg ikke, slutter Klaus' dejlige "besøgsven".

Sponsoreret indhold