Klaus Pagh: Vennerne blev væk nytårsaften

Klaus nyder sin Nancy og kan ikke helt fortstå, hvorfor hans tidligere venner ikke bare er glade på hans vegne

Klaus nyder sin Nancy og kan ikke helt fortstå, hvorfor hans tidligere venner ikke bare er glade på hans vegne

Foto: All Over

For to år siden inviterede Klaus Pagh til nytårsaften hjemme i sit store hus. Han ville have, at hans venner skulle møde den kvinde, han var så forelsket i og som han havde valgt at gifte sig med.

Men vennerne dukkede aldrig op.

- Jeg kan mærke, at de synes, det er underligt med en thaipige. Det er en fornemmelse, jeg har. At de ikke vil være sammen med hende. Og det forstår jeg jo ikke. For jeg synes jo, hun er dejlig at være sammen med, siger Klaus Pagh til Ekstra Bladet.

Men Klaus gider ikke spilde tiden med at pibe, selvom han også selv har fået langt færre invitationer, efter han giftede sig med 28-årige Nancy.

- Måske har de venskaber bare ikke været stærke nok, konkludere den forelskede pensionist, der i stedet for at prøve på at gøre sine snerpede "venner" glade i år har valgt at skyde det nye år ind på en helt ny måde.

- Vi holder nytår i dansk-thailandsk selskab. Vi bliver omkring 60 mennesker, og jeg glæder mig meget, fordi thaierne er sådan nogle gode mennesker, fortæller han.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close