Nyheder24. juli 2011

Klaus Pagh uegnet som far

Den 76-årige skuespiller er ikke i stand til at tage sig af sit barn, fortæller en fortrolig rapport
Af af
Klaus Pagh er ifølge en psykolograpport uegnet til at være far
Klaus Pagh er ifølge en psykolograpport uegnet til at være far
 Foto: All Over

Efter en længere offentlig fejde med sin ekskone, den unge Karema Hviid, har den aldrende Klaus Pagh fået tildelt forældremyndigheden over deres fælles barn Nikolai. Karema Hvid og Nicolai lever dog under jorden et sted i udlandet for at afskære Klaus Pagh for omgang med sin søn.

Og ifølge B.T. er det måske godt det samme. Avisen er kommet i besiddelse af en række fortrolige psykolograpporter, der viser, at Klaus Pagh er uegnet som far.

Forholdet mellem Klaus Pagh og hans søn har de seneste år været vurderet af flere psykologer. Det skyldes krav fra sagsbehandlere, der har villet vurdere Klaus Pagh og Karema Hviid som forældre i kampen om samvær med og forældremyndighed over Nikolai.

Psykologen Bodil Dickow, der har overværet flere samvær mellem Nikolai og Klaus Pagh, skriver i 2010, at Klaus Pagh og sønnen ikke har meget kontakt, når de ses:

- Isak (Karema Hviid har givet sønnen nyt navn, red) oplevede ikke megen aktivitet med sin far. Denne sad for det meste på sin terrasse, indimellem talte han i telefon. Han kan ikke "læse" Isak og har slet ikke forståelse for de vanskeligheder, som Isak har.

Når der endelig var kontakt mellem far og søn, afslører rapporten, kaldte Klaus Pagh gentagne gange sin søn for Peter (Klaus Pagh har en anden søn, der hedder Peter Frederik, red.). Selv om han blev rettet 3 gange, vedblev han med at sige forkert navn til Isak, står der videre i rapporten.

Skuespilleren selv afviser alle anklager og vil bare gerne have sin søn tilbage.

- Det handler om en psykolog, der ville finde fejl. Hun kan ikke lide mig, og hvordan kan jeg så få den fulde forældremyndighed, hvis jeg er så frygtelig? spørger Klaus Pagh.

Læs også: Klaus Pagh: Ekskonen har bortført sønnen


Sponsoreret indhold