Nyheder19. juni 2008

Klaus Pagh: Bedstefar igen

Den aldrende storcharmør skal have endnu et barnebarn. Den lille nys papfarmor er langt yngre end Paghs gravide datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/paghbesse1-jpg.jpg
 Foto: All Over og Michael Medgyesi

Selv om familien bliver endnu et barnebarn rigere, insisterer Klaus Pagh på at være gift med en kun 28-årig thailænder.

Datteren Anne Pagh er højgravid for anden gang, og med sine 34 år er hun langt ældre end sin nye papmor.
Klaus og den thailandske kone Nancy har netop kunnet fejre etårs bryllupsdag, og hvis det står til 72-årige Klaus, har de mange bryllupsdage forude.

- Det går pragtfuldt. Pragtfuldt. Det her ægteskab er simpelthen så skidegodt. Jeg er så glad for hende. En gammel mand kan ikke forlange mere end at blive passet og plejet af en sød, ung pige. Jeg kan mærke, at hun virkelig holder af mig, og det er gensidigt. Vi kan lide hinanden lige meget, fortæller Klaus til eb.dk.

Den store aldersforskel generer ikke Klaus, som anbefaler andre danske mænd at gøre det samme som han. Drag af sted til Thailand og find dig en ung, sød kone.

Klaus har tre børn fra tidligere ægteskaber og har for længst kunnet kalde sig for bedstefar, men det kolliderer ikke med at have en kone, som er 44 år yngre end han selv.

- Det er måske et problem for vores omgivelser, men ikke for os. Jeg ved ikke, hvad folk tænker. Der er ikke nogen, som siger noget direkte til mig eller Nancy.

Sponsoreret indhold