Nyheder12. december 2022 (opd. 12. december 2022)

Klar sviner til Mette Frederiksen: - Vi er IKKE til salg

Konservative afslører nu, hvor tæt de har været på at få plads i den nye regering - og hvorfor de siger nej tak
Mette Frederiksens bejleri til Det Konservative Folkeparti er blevet mødt med en iskold skulder.
Mette Frederiksens bejleri til Det Konservative Folkeparti er blevet mødt med en iskold skulder.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De Konservative blev tilbudt at være med i en kommende regering, men sagde nej.

Det skriver partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, mandag på Twitter.

Hans udmelding kommer, efter at Venstre og Moderaterne søndag valgte at droppe deres krav om en advokatvurdering af Mette Frederiksens (S) rolle i Minksagen.

- For to uger siden sad vi konservative i præcis samme situation som Venstre og Moderaterne. Vi sad på Marienborg og blev tilbudt regeringsdeltagelse.

- Vi valgte det fra, fordi det er afgørende for os, at folk skal kunne regne med, hvad vi siger, og vores integritet ikke er til salg, skriver Rasmus Jarlov.

Det var "indlysende", at De Konservative ikke kunne løbe fra at stemme for en advokatvurdering, skriver han videre.

Det fremgår ikke af opslaget, om Mette Frederiksen under mødet på Marienborg stillede det som en betingelse for regeringsdeltagelse, at De Konservative skulle opgive kravet om en advokatundersøgelse.

Ritzau forsøger at få en uddybning fra Rasmus Jarlov.

Sponsoreret indhold