Nyheder20. januar 2022

Klamydia-rekord: Her er flest unge danskere smittet

Der skal mere til end en coronapandemi, før klamydia-kurven kan knækkes
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Trods en pandemi i udbrud, så var 2020 det år, hvor der blev slået klamydia-rekord i Danmark.

Så selvom nattelivet og samfund var lukket ned i store dele af året, så satte det tydeligvis ikke en stopper for ubeskyttet sexliv blandt landets unge.

For ifølge Statens Serum Institut blev der i 2020 konstateret 29.443 klamydiatilfælde i aldersgruppen 15-29 år.

Det skriver Sex & Samfund i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lrphotos111171.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Det er en stigning sammenlignet med 2018, hvor der blev opdaget 28.208 tilfælde i den samme aldersgruppe.

Sviende rekord

I opgørelse står det også klart, hvor i det ganske danske land, at klamydia-smitten er mest koncentreret blandt unge.

Kolding Kommune snupper klamydia-kronen på førstepladsen med 33 tilfælde pr. 1000 unge i alderen 15-29 år.

Og det er ikke første gang, de snupper den kedelige rekord for virussen, der kan klø som bare pokker. Det gjorde de også i 2017.

For 2020 går andenpladsen til Vejle med 32,1 tilfælde pr. 1000 unge, og Aalborg tager tredjepladsen er delt mellem Randers og Aalborg med 31,3 tilfælde pr. 1000 unge.

Klamydia-topperne

2020: Kolding med 33 tilfælde pr. 1000 unge

2018: Solrød med 33,2 pr. 1000 unge

2017: Kolding med 31,6 pr. 1000 unge

2016: Frederiksberg med 33,4 pr. 1000 unge

2015: Bornholm inkl. Christiansø med 32,1 pr. 1000 unge

Kilde: Sex & Samfund

Med den nye klamydia-opgørelse må det konstateres, at klamydia-kurven bestemt ikke er knækket.

- Klamydiasmitten er bekymrende høj blandt de 15-29-årige, som i 2020 udgjorde cirka 85 procent af de samlede tilfælde, fortæller Sex & Samfunds nationale chef, Lene Stavnsgaard.

Tilbyder hjemmetests

Danske Regioner satte i september 2021 10 millioner kroner af til løsninger, der skal gøre det både billigere og nemmere for kommuner landet over at skrue op. Ifølge Sex & Samfund er det en af nøglerne til at få kurven vendt.

Med aftalen kan alle landets kommuner tilbyde unge gratis hjemmetests for både klamydia og gonorré.

- De unge er ikke kun dem, som bærer størstedelen af klamydiasmitten, men det er også dem, som er svære at få til lægen. Hvis vi skal knække klamydia-kurven, er det vigtigt, at vi gør test let tilgængelige og derigennem bremser smitten.

- Derfor håber vi, at rigtig mange kommuner vil være med til at udfolde det nye tiltag til at bryde stigningen i klamydiasmittede, siger Lene Stavngaard.

De seneste fem år har det samlede antal klamydiatilfælde ligget over 30.000 tilfælde.

Sponsoreret indhold