Kirsten Siggaard skilt efter 38 år

Efter næsten 40 år er det slut med ægteskabet for Kirsten Siggaard og Jørgen Andersen. Parret blev gift i 1979.

Efter næsten 40 år er det slut med ægteskabet for Kirsten Siggaard og Jørgen Andersen. Parret blev gift i 1979.

Foto: Kaspar Wenstrup

I al stilfærdighed er Kirsten Siggaard og hendes mand Jørgen Andersen blevet skilt.
 
Det fortæller den 63-årige sangerinde selv i forbindelse med en jule- og nytårshilsen på sin private Facebook-profil:
 
– Samtidig synes vi, det er på tide at fortælle jer, at vi er blevet skilt i 2017, men at vi samtidig fortsætter som rigtigt gode venner, skriver Kirsten Siggaard.
 
Hun pointerer, at bruddet er helt udramatisk, og at de er hinandens bedste venner.
 
Parret fejrede da også jul sammen – med deres to voksne sønner, svigerdatter og barnebarn.
 
 
Kirsten Siggaard og Jørgen Andersen har været gift i 38 år, og deres ægteskab har været betegnet som et af de mest solide i musikbranchen.
 
Da Kirsten i 80’erne flere gange deltog i Melodi Grand Prix, blev hun ekstra kendt for hele to gange at være 
gravid under popfesten, og 
det blev til sønnerne Kasper 
og Mads.
 
For tre år siden gjorde Kasper hende til farmor til en lille pige.
 
Kun ganske få har vidst, at Kirsten Siggaard og Jørgen Andersen var blevet skilt. De har ikke boet sammen i et år, men ved flere lejligheder har de været til arrangementer, hvor de er kommet som par – uden at nogen fik mistanke om, at de i virkeligheden ikke længere var det.
 
Kirsten Siggaards eksmand, Jørgen Andersen, fortæller også om det udramatiske brud på Facebook.
 
Du kan læse hans opslag herunder:
 
 
Læs meget mere om de kendtes op- og nedture i SE og HØR, der udkommer i morgen. 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close