Nyheder26. september 2011

Kira Eggers er skuffet over Jokeren

Den evige dyreven kan ikke forstå, hvorfor rapperen vil være reklamesøjle for pels
Kira Eggers er ikke vild med, at Jokeren er blevet reklamesøjle for Kopenhagen Fur
Kira Eggers er ikke vild med, at Jokeren er blevet reklamesøjle for Kopenhagen Fur
 Foto: All Over

Kira Eggers er lige så kendt for sin kærlighed til dyr som for sine frække billeder. Derfor blev hun heller ikke ligefrem begejstret, da det kom frem, at hendes gode ven, rapperen Jesper Dahl - bedre kendt som Jokeren - er blevet model for Kopenhagen Fur.

Det er meningen, at den hårdkogte rapper skal inspirere andre mænd til at trække i pels, og det er ikke noget, der huer Kira Eggers. Hun er en af dem, der plejer at råbe højest, når pelsproducenterne får de kendte til at reklamere for deres produkter. Men i dette tilfælde er hendes kritik mere behersket, end den plejer at være.

Læs også: Kira Eggers for meget sex er ikke altid godt

- Når det er ens venner, har jeg det sådan, at jeg hellere vil tage den privat med dem. Men Jesper ved godt, at jeg ikke er specielt begejstret for hans valg. Jeg lignede en sur hønserøv, da han fortalte det, for han kender min holdning, siger Kira Eggers til seoghør.dk.

- Det må jo være for pengenes skyld. Ellers kan jeg ikke se, hvorfor man laver sådan noget, lyder det fra den veldrejede dyreven.

Læs også: Kira Eggers: Hellere nøgen end pels

Om det er pengene, der har lokket rapperen, fortæller han ikke i den udsendte pressemeddelelse. Til gengæld har han allerede på forhånd et par ord til kritikerne:

- Jeg ved, at der eksisterer både stærke meninger og fordomme omkring pels, selv i min egen omgangskreds, men mit indtryk er, at det ofte bygger på fejlinformation og uvidenhed. Og det er sgu ærligt talt svært at tage folk alvorligt, når de sidder i ko-læder sneakers og spiser æg og bacon, mens de er forargede, lyder det fra Jokeren.

Sponsoreret indhold