Nyheder18. februar 2010

Kira Eggers: Er det David, der har hendes sex-video..?

Den tidligere nøgenmodel vil ikke sætte navn på manden, som hun er foreviget på lagnerne sammen med, men er meget tæt på
Kira Eggers og David Nielsen var kæreste tilbage i 2005
Kira Eggers og David Nielsen var kæreste tilbage i 2005
 Foto: All Over

Forleden kunne Kira Eggers afsløre, at hun var slemt bekymret, fordi hun ikke kunne finde et videobånd, hvor hun og en af hendes eks-kærester dyrkede sex. Bekymret, fordi hun ikke lige var helt lykkelig for tanken om, at det måske skulle slippe ud til offentligheden.

Nu afslører hun næsten, hvem det er hun har muntret sig med på lagnerne. På sin blog på eb.dk skriver hun om ham:

- … før har været i pengenød og valgte at udgive en bog for at tjene til dagen og vejen, hvor han hængte gud og hvermand ud, så kan jeg KUN tænke mig til, hvad der sker næste gang, han taber sutten: Så skal der tjenes penge, jo!

Det har fået BT til at ringe til Kira og spørge om det ikke kunne tænkes at være eks-fodboldspilleren David Nielsen, som hun jo har været kæreste med, der hentydes til.

- Hahaha. Det bekræfter jeg ikke. Skriv hvad I vil, jeg er sgu ligeglad. Jeg vil ikke sige, hvem det er, det må I gætte jer frem til, siger hun.

David Nielsen udgav i november 2008 den kontroversielle og stærkt omtalte bog "Sorte Svin". Kira forsøgte at få stoppet bogen af frygt for afslørende intime detaljer.

Sponsoreret indhold