Nyheder10. december 2009

Kira Eggers: Endnu en skalp

HA'eren Brian Sandberg er nøgenmodellens seneste trofæ i en lang række af bad boys
Kira Eggers skulle angiveligt danne par med rockeren Brian Sandberg
Kira Eggers skulle angiveligt danne par med rockeren Brian Sandberg
 Foto: Hanne Juul

Hvis man vil gøre sine hoser grønne hos den dejlige dame, så hjælper det at have masser af tatoveringer og store muskuløse overarme.

I hvert fald har Kira Eggers' tidligere kærester haft rigeligt af begge dele, og nu røber kilder tæt på det miljø, som både Kira og Brian Sandberg færdes i, at de to har været meget tætte længe.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/kiras-boys-brian-jpg.jpg

Ifølge B.T. var de to turtelduer allerede halvkærester i 1995, men dengang blev det aldrig rigtig til mere. Men det kan de to nu gøre om.

Kira selv nægter at løfte sløret for romancen og vil over for seoghoer.dk hverken be- eller afkræfte forholdet. Pigefotografen har tidligere kastet sin kærlighed på den noget iltre fodboldspiller Thomas Gravesen, som dog mest minder om en lille skolepige, sammenlignet med Hells Angels-rockeren.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/kiras-boys-thomas-jpg.jpg

Et hidsigt temperament er åbenbart også noget, der tænder den sexede brunette, for inden Gravesen var det faste vedhæng, fjollede Playboy-modellen rundt med hidsigproppen David Nielsen.

Han forlod sin faste kæreste Tenna og deres søn for at være sammen med den barmfagre kvinde.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/kiras-boys-david-jpg.jpg

Det er ikke kun de slemme danske drenge, som får lov til at sætte et hak i Kiras sengestolpe. Frækkerten har for en kort periode været sammen med Jared Hasselhoff, bassisten fra det provokerende amerikanske band "Bloodhound Gang".

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/kiras-boys-jared-jpg.jpg

På trods af Kiras kontroversielle valg af mænd, har hun aldrig været vild med at vise dem frem offentligt, så om vi nogensinde får Kira og Brian at se på den røde løber sammen, er nok tvivlsomt.

Sponsoreret indhold