Nyheder7. oktober 2009
Kim Larsen: Bliver bare rigere og rigere
Nationalskjaldens formue voksede markant sidste år, viser hans regnskab
Lune Larsen har mere end råd til sine elskede smøger
Foto: All OverMens resten af Danmark lider under finanskrisen, kunne noget tyde på, at vi forsøger at trøste os til Kim Larsens vemodige viser.
I hvert fald kan den megapopulære sanger nu fremvise et regnskab, hvor han har tjent 5,5 millioner kroner før skat.
Hans selskab Kim Larsen ApS's udbytte er endvidere noteret til 1 mio. kr. Overskuddet før skat er omkring 1,8 mio. kr. større end det forrige år, fremgår det også af regnskabet.
40,5 millioner kroner
Hans samlede aktiver udgør nu 40,5 mio. kr., en stigning fra 37,7 mio. kr. året før. Gælden er på kun 1,1 mio. kr., det skriver jp.dk.
I lønninger og vederlag har Kim Larsens anpartsselskab det sidste år udbetalt 4,6 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. året før. Pensioner har slugt 250.000 kr.