Nyheder24. juni 2013

Kim Henningsen stopper som chefredaktør

Kim Henningsen, der har været den drivende kraft på SE og HØR, stopper som chefredaktør efter fire år i jobbet.
Kim Henningsen stopper som chefredaktør efter fire år
Kim Henningsen stopper som chefredaktør efter fire år
 Foto: Dan Mariegaard



Chefredaktør Kim Henningsen har i en længere periode været sygemeldt fra sit job som chefredaktør på ugebladet SE og HØR, og har i sidste uge aftalt med direktionen i Aller Media, at han bliver løst fra sine opgaver på SE og HØR.

Den indgåede aftale imødekommer og afspejler Kim Henningsens egne ønsker for fremtiden.

Kim Henningsen har i de fire år, han har stået i spidsen for SE og HØR, været den drivende kraft bag SE og HØRs redaktionelle udvikling. Et af højdepunkterne var relanceringen af SE og HØR konceptet, der blev gennemført i foråret 2012 både på print og digitalt.

Kim Henningsens journalistiske aftryk er blevet bemærket i både ind- og udland, blandt andet da han valgte at publicere billeder af en topløs Kate Middleton på ferie i Frankrig. Det medførte stor opmærksomhed fra den internationale medieverdenen.

SE og HØR viser de forbudte billeder af Kate Middleton

Ved siden af sit journalistiske virke, er Kim Henningsen flere gange blevet anerkendt, bl.a. i 2012 som æresambassadør for foreningen Familier med kræftramte børn. Han er den anden person, der i foreningens 30 årige virke, har modtaget denne udnævnelse.

- Jeg har været meget glad for samarbejdet med Kim Henningsen i hans job som chefredaktør for SE og HØR. Kim har til fulde udfyldt rollen som ansvarlig for at lede redaktionen og udvikle profilen for et blad som via sit stærke og kontroversielle brand, ofte befinder sig i andre mediers søgelys. Det er mit ønske, at vi fortsat kan få glæde af Kims journalistiske egenskaber på en af vores andre udgivelser, udtaler Per Ingdal, Udgiverdirektør, Aller Media A/S.

- Det har været fire spændende og gode år på et blad med nogle af Danmarks mest dedikerede kendis-medarbejdere. Men under et langt sygdomsforløb, som jeg næsten er ude af, har jeg selvfølgelig gjort mig en del tanker om fremtiden. Derfor er jeg glad for den aftale, vi har indgået," siger Kim Henningsen.

Kim Henningsen er fortsat sygemeldt, men han forventes raskmeldt efter sommerferien.


Direktionen vil nu igangsætte en proces for at finde en ny chefredaktør til SE og HØR. I den mellemliggende periode vil udgiverdirektør Per Ingdal indtræde som chefredaktør, mens redaktionschef Kim Bretov vil være ansvarshavende for redaktionens arbejde. Et ansvar som Kim Bretov har varetaget siden Kim Henningsen blev sygemeldt i midten af marts.

Kim Henningesen bliver æresambassadør

Sponsoreret indhold