Kim Bodnia: Nyforelsket på tiende år
Skuespilleren Kim Bodnia er mest kendt for at spille psykopat og forbryder på film. Men i virkeligheden er han en blød far til fire og en romantiker, der er mester i at få kæresten til at føle sig helt speciel.
- Det lykkeligste for mig og Rikke er, at vi er dybt forelskede i hinanden. Det er jo en gave. Nogle gange kigger vi hinanden dybt i øjnene og siger: "Hvor kommer den gave fra", siger Kim Bodnia til HER og NU.
Han mener, det er mandens job, at tilføre parforholdet romantik. Og med romantik mener han mere end blot en buket fra Interflora i ny og næ.
- Det er den dybe respekt i hverdagen. Oplevelserne er også vigtige at have sammen. At tage Rikke væk fra hverdagen og sætte hende op som prinsesse. Det er jeg faktisk ret god til, siger den 53-årige skuespiller.
Kim Bodnia er i øjeblikket aktuel i filmen "Frygtelig lykkelig", der har premiere fredag den 24. oktober 2008.