Nyheder27. september 2016

See EU later: Kim Bildsøe rejser fra kæresten Divya Das

Skifter DR-Byen ud med 'Swinging London'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-bildsoee-lassen.jpg
 Foto: All Over Press)
Ankermand på DR's TV Avisen, Kim Bildsøe Lassen, skifter fra 1. december i år DR-Byen på Amager ud med Englands hovedstad, London. Her skal han være TV-stationens korrespondent, skriver dr.dk.
Her skal han blandt andet rapportere om følgerne af den britiske folkeafstemning, hvor briterne endte med at stemme nej til at blive i EU.
Kim Bildsøe Lassen har både for Ekstra Bladet og for DR virket som korrespondent i USA, og selv om, han føler sig glimrende til rette i rollen som Mr. News på TV Avisen, ser han frem til igen at komme ud og få 'journalistisk jord' under neglene. - Det er godt og vigtigt for mig, at tage en periode, hvor jeg fordyber mig og kommer længere ned i substansen med en afgrænset opgave. Derfor glæder jeg mig til at rapportere fra London og dække den fascinerende og vigtige historie, som ’Brexit’ vitterligt er, siger han til dr.dk.
Kim Bildsøes afløser på TV Avisen ventes at blive udpeget i løbet af et par måneder. Privat er den 53-årige Kim Bildsøe Lassen far til et par voksne børn fra et tidligere ægteskab og er i dag kæreste den 38-årige TV 2-vært, Divya Das. Men Divya Das bliver hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense, og parret kommer til at have et langdistanceforhold. - Divya beholder sit job i Odense, som hun er rigtig glad for, så vi kommer til at bruge lufthavnen en hel del. Vi får et langdistanceforhold - det kan man sagtens, det bliver på alle måder godt, siger Kim Bildsøe til eb.dk.
Parret begyndte at se noget til hinanden allerede tilbage i 2006, men først i 2012 flyttede Kim Bildsøe Lassen fra sin daværende hustru, Lone, som han har børnene Camille og Gustav med. I 2015 vedgik Divya og Kim Bildsøe endelig at de er kærester. Det skete i forbindelse med uddelingen af BILLED BLADETs TV-Guld i 2015, hvor de kom sammen på den røde løber. Se stort galleri TV-kæresteparret her:

Divya Das Kim Bildsøe Lassen 27092016

Sponsoreret indhold