Nyheder16. juli 2009

Kim Bildsøe Lassen: Hænges ud for bijobberi

TV Avisens vellidte vært tjener penge på og optræder for dansk investeringsfirma i Spanien
Kim Bildsøe Lassen har ikke ønsket at kommentere beskyldningerne for bijobberi
Kim Bildsøe Lassen har ikke ønsket at kommentere beskyldningerne for bijobberi
 Foto: All Over

Kim Bildsøe Lassen er ud over at være vært på TV Avisen også kendt for at have stor viden om USA. Det har han blandt andet i kraft af sit tidligere korrespondentjob dér for Danmarks Radio.

Den viden har han nu brugt i et reklamefremstød for investeringsselskaberne Jyske Bank Gibraltar og Formuepleje, skriver Ekstra Bladet i dag.

TV A-værten skulle blandt andet have været i Spanien, hvor han holdt foredrag for 175 potentielle investorer, der ønskede at høre om, hvordan USA's økonomi udviklede sig i kølvandet på finanskrisen. Desuden har Kim Bildsøe Lassen optrådt med store billeder i firmaet
Formueplejes foldere, hvor de forsøger at få folk til at bruge netop dem i deres fremtidige investeringseventyr.

Hverken Kim Bildsøe Lassen eller hans chef Ulrik Haagerup har ønsket at kommentere Ekstra Bladets historie om bijobberi, men chef for TV2, Michael Dyrby, giver sagen denne kommentar med på vejen:

- Vi har tidligere haft et lignende tilfælde. En af vores medarbejdere havde sagt ja til et foredrag og endte på forsiden af bankens invitation. Det mente jeg var at gå for langt, så det blev stoppet, siger han i Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold