Nyheder6. februar 2019

Se babybulen: Kesslers kone viser maven frem

Boksekongen Mikkel Kessler skal snart være far for tredje gang, og nu viser hustruen Lea Hvidt Kessler sin smukke babybule frem
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180808_wen_-_skanderborg_126.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Mikkel Kessler sagde i sommers sit livs hidtil største ja, da han blev gift med smukke Lea Hvidt Kessler.

Et par måneder senere afslørede parret, at de nu venter deres tredje barn.

Først kom sønnen Romeo på fem år til verden, og siden har lillesøster Rosa-Lia på tre år meldt sin ankomst til den flotte familie.

Og netop Romeo ser ud til at glæde sig til at blive storebror for anden gang.

I hvert fald passer han på kærligste vis på mors mave.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lea Hvidt Kessler har ikke skrevet noget til det smukke billede, og det behøves egentlig heller ikke.

Det smukke hav og den flotte pool danner de perfekte rammer for et særdeles nuttet billede af mor og søn, som begge glæder sig.

Forårs-baby

Den tredje boksearving er sat til at komme til verden her til foråret.

Og ligesom 2018 var et godt og begivenhedsrigt år med et stort bryllup, hvor Mikkel Kessler fik sin Lea i smukke omgivelser i den italienske by Firenze.

Så ser det nygifte par frem mod resten af 2019 med stor begejstring.

- 2019 starter helt fantastisk spændende ud for mit vedkommende. Det er jo ingen hemmelighed, at vi venter os endnu en lille baby, og jeg kan slet ikke beskrive, hvordan jeg og hele min familie glæder os!, skrev Lea Hvidt Kessler på sin blog tilbage i december.

Projekt baby har ikke været helt nemt for familie Kessler, som måtte abortere to gange, før det lykkedes at gennemføre en graviditet i tredje forsøg.

Det talte boksefruen om, da hun var med i "Til middag hos".

Og selv om det var hårdt for parret at opleve, så tog de det med oprejst pande.

- Hvad du ikke dør af, bliver du stærkere af, ik'? Og det er klart, sådan nogle udfordringer kan være hårde. Mikkel han var rigtig god til hele tiden at sige, at det var okay. Vi må bare op på hesten igen, sagde Lea Hvidt Kessler i TV3-programmet dengang.

Gudskelov har der ikke været problemer med hendes tre graviditeter sidenhen, og til foråret bliver hun og Mikkel Kessler altså forældre for tredje gang.

Sponsoreret indhold