Nyheder26. november 2014

Kessler er blevet værge for røveridømt

Danmarks bedste bokser har hyret en af de dømte i Danmarks største røverisag
Af af
Mikkel Kessler er blevet værge for røveridømt.
Mikkel Kessler er blevet værge for røveridømt.
 Foto: Jørgen Salomonsen



Mikkel Kessler har fået ny alt-mulig-mand i sit træningsanlæg på Amager. Og det er ikke hvilken som helst gut, der skal gå bokseren til hånde. Det er nemlig Steffen Baadsgaard Andersen, som er dømt for at deltage i danmarkshistorien største røverisag i 2008, hvor Dansk Værdihåndtering blev frarøvet 62 millioner kroner. Det skriver Ekstra Bladet.

- Mikkel og jeg har været venner, siden han startede i bokseklubben CIK som 13-årig (for 22 år siden, red.). Vi har holdt kontakten ved lige hele vejen gennem hans professionelle karriere og gennem mine mange fængselsophold, fortæller Steffen Baadsgaard Andersen til eb.dk.

LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler springer ud som model

Derfor er Mikkel Kessler også gået med til, at han skal være værge for Steffen, mens han er prøveløsladt. Prøveløsladelsen blev nemlig en realitet mod at Steffen Baadsgaard Andersen fik en værge og et arbejde. Og Mikkel Kessler sagde ja til at hjælpe sin barndomsven med begge dele.

- Mikkel er så også forpligtet til at give besked, hvis jeg ikke dukker op på træningscentret, fortæller Steffen til Ekstra Bladet.

Steffen blev i dømt otte års fængsel for at have deltaget i Danmarks største røveri, men han har aldrig selv udtalt sig i sagen. Og dermed har han heller aldrig nægtet sig skyldig eller erkendt sin deltagelse i røveriet.

De 62 millioner fra røveriet er aldrig blevet fundet.





Sponsoreret indhold