Nyheder29. oktober 2010

Kenneth Plummer: Hvad hjertet begærer

Den detroniserede general forlader ikke DR uden penge på lommen – se hvad han kan få for basseørerne

Kenneth Plummer: Hvad hjertet begærer

Selv om hverken DR-toppen eller Plummer ville løfte sløret for, hvor mange penge Plummer kan stikke i lommen efter sin opsigelse, så er millionbeløbet alligevel sluppet ud.

Læs mere: Plummers kvindetække

Ifølge Ekstra Bladet er Kenneth Plummer i dag 6,4 millioner kroner rigere i dag end i går - og med så mange penge på lommen, er der masser af vidunderlige og dekadente ting, som eksgeneralen kan erhverve sig.

Det kan han få:

1) Hvis han er glad for biler, kan han erhverve sig en Ferrari California 2+ til den nette sum af 3.495.000 kroner.

2) Det forlyder også, at han er damernes ven, så til sine kvindelige bekendtskaber kunne købe en dildo i 18 karats guld til 50.000 kroner stykket.

3) Som arbejdsløs får han rigeligt med tid til at knevre i telefon, så kan han jo passende gøre det i en guldbetrukken telefon med et diamantindhyllet panel til omkring 240.000 kroner.

Læs mere: Plummers bedste scoring

4) Til at læske ganen kan han sippe champagne. En flaske med navnet Perrier-Jouët Belle Epoque koster knap 8.000 kroner flasken.

5) Hvis han derimod trænger til at se på hele situationen lidt for oven, kan han købe sig en helikopter. Hvis han køber en lille en af slagsen, skal han kun slippe omkring 1,5 millioner kroner.

6) Kvinder kan også lide sko, verdens dyreste par er vævet i platintråde besat med 642 rubiner til omkring 8,6 millioner kroner - så han må nøjes med en enkelt.

7) Hvis bekymringsrynkerne skal holdes på afstand, kan han investere i en creme fra Révive til 8.000 kroner for 1 ml.

8) Til at underskrive en ny ansættelseskontrakt kan han benytte verdens dyreste pen til 1,5 millioner kroner - men så er den også besat med diamanter.

9) Og hvis han skulle være så heldig, at få et job igen snart, så kan han fejre det med en ordentlig bytur, hvor han kan svælge den dyre drink Carrot Pink Tourmaline med en diamantring i stedet for oliven til 231.000 kroner stykket.
.

Sponsoreret indhold