Nyheder17. januar 2022

Kendt DR-vært i sorg: Har mistet sin far

DR-værten Philip Khokhar har i weekenden pludseligt mistet sin far
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/download_2.jpg
 Foto: DR.

DR-værten og Asien-korrespondenten Philip Khokhar har mistet sin far.

Det skriver han i et Instagram-opslag.

I opslaget skriver Philip Khokhar, at hans far gik bort i weekenden og dødsfaldet kom som et chok for familien.

Han skriver, at hans far var en levemand frem til hans sidste øjeblik.

’Far var en livsnyder, og levede til det sidste øjeblik. Spillede floorball tidligere på dagen, og var på vej til reception, da hans tid kom,’ skriver DR-værten i Instagram-opslaget.

Philip Khokhar fortæller, at hans far altid var på farten, og der hele tiden skulle ske noget, og han vil huske ham for hans lyst til livet.

’Altid på farten. Ivrig efter næste oplevelse. Omgivet af mennesker og helst en fest. Han kedede sig, hvis kalenderen var tom, og ikke mindst to eller tre udlandsture var planlagt. Hans rejse begyndte i Pakistan og endte i Danmark. Hvor er vi taknemmelige for din lyst til livet, papa,’ slutter han opslaget af med.

Philip Khokhar har været ansat på DR i en lang årrække, hvor han også har været korrespondent fra den afghanske hovedstad, Kabul.

Sponsoreret indhold