Nyheder24. januar 2022

Kendt badehotel konkurs

Det ikoniske Bandholm Hotel er begæret konkurs.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190218-225410-7-1920x1280we.jpg
 Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Det er mere end 100 år gammelt, men nu er en æra måske forbi for det kendte badehotel Bandholm Hotel på Lolland.

Hotellet, der ligger tæt på Maribo, er nemlig begæret konkurs af fagforeningen Guldborgsund, skriver Finans og Lolland-Falsters Folketidende.

Det sker to uger efter, at der er blevet afholdt en ekstraordinær generalforsamling og på baggrund af, at i alt 40 personer ikke har modtaget løn fra badehotellet.

På generalforsamlingen blev der købt to andele i hotellet af Allan Agerholm, der er bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, og Christian Bruun. De håber at kunne videreføre Bandholm Hotel med deres investering i tilsammen 50 procent af virksomheden.

- Vi skal lige have et overblik og samle trådene. Om 14 dage ved vi mere, siger Christian Bruun til mediet.

Sponsoreret indhold