Nyheder17. februar 2014

Kendis-datter anholdt for rambuktyveri

I en stjålet traktor forsøgte gerningsmænd at trænge ind til guldsmed
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/738da7cb439c48abb10219dd121f02c7.jpg
 Foto: AOP




Datteren af en kendt dansk sangstjerne blev mandag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Holstebro. Den 21-årige datter blev anholdt natten til mandag sammen med tre mænd i en lejlighed i en nordjysk by efter angiveligt at have forsøgt at bryde ind til en guldsmed.

Den 21-årige datter græd, da hun forlod politibilen og gik ind i retsbygningen i Holstebro, hvor hun sad sammen med tre andre tiltalte, tre mænd på henholdsvis 16, 20 og 21 år.

Politi og hunde blev kaldt ud til guldsmeden kort før klokken tre natten til mandag. Alarmen var gået, efter gerningsmændene havde forsøgt at bryde ind til guldsmeden med hjælp fra en stjålet traktor.

Kilder fra den nordjyske by fortæller til SE og HØR, at datterens hus, som faderen ejer, er blevet ransaget med hunde her til formiddag.

SE og HØR har tidligere beskrevet datterens kriminelle omgangskreds. Dagen inden nytårsaften blev den 21-årige datter anholdt sammen med to venner, efter de havde forsøgt at indløse nogle stjålne skrabelodder hos Statoil i Thisted. Lodderne stammede fra et indbrud hos Min Købmand i Hurup, der blev begået julenat.

Sponsoreret indhold