KAUDERVÆLSK

Yngste medarbejder på SE og HØR hedder Nanna. Hun laver kaffe, deler post rundt, passer telefoner og afløser min sekretær. Søde Nanna er vel det, man bedst kan betegne som piccoline - så det kalder vi hende her på bladet.

Imidlertid er jeg blevet opmærksom på, at det er håbløst gammeldags med den stillingsbetegnelse. Vi bør selvfølgelig - i pagt med den engelsk-inficerede tidsånd - udstyre Nanna med en engelskklingende titel. Hvorfor ikke kalde hende for "Assistent Front Desk Manager"? Om ikke andet vil det kunne dupere hendes bankrådgiver.

Vi stakler, der slæber rundt på danske titler, er kort sagt på taberholdet. Se bare på avisernes åh, så dynamiske stillingsannoncer, hvor det danske sprog kun undtagelsesvis får sig forvildet ind.

En bogholder er i dag Business Controller. En medarbejder i personaleafdelingen er en Human Resource Officer.

Sælgere findes heller ikke længere; nu hedder det enten Customer Resource Manager eller Key Account Manager, "CRM" og "KAM" blandt venner. Og Handelsskolen i København? Copenhagen Business School, naturligvis.

Sådan kunne man blive ved. Det ubærlige management-kaudervælsk sniger sig ind overalt. Ikke fordi det er nødvendigt, men alene fordi de oversmarte betegnelser tjener til at puste ting op eller stive folk af.

Forstå mig ret: Selvfølgelig er det praktisk at kunne tale engelsk. Selvfølgelig er det altafgørende, at en nation med et sprog, som vi kun selv taler, orienterer os mod omverdenen.

Men den totale overgivelse, den næsegruse beundring for alt, der klinger engelsk, er simpelthen for meget. Og i virkeligheden - hvis man tænker efter - dybt provinsiel.

Så, kære læser: See you next week.