Nyheder27. april 2009

Katy Perry: Færdig med at kysse piger

Den labre sanger, der godt kan lide at snave med nogle af sit eget køn, er ikke længere ledig på markedet
Katy Perry er tilbage hos sin tatoverede rapper-kæreste
Katy Perry er tilbage hos sin tatoverede rapper-kæreste
 Foto: All Over

Selv om Katy Perry lystigt synger om, at hun kysser med piger og godt kan lide det, er det tilsyneladende slut med at tilsnige sig et møde med den lækre sangers læber.

Katy Perry er nemlig tilbage i armene på ekskæresten rapperen Travis McCoy, som hun ellers gik fra i december 2008.

Selv om parret gav deres travle karrierer skylden for bruddet, kunne de altså ikke holde nallerne fra hinanden.

- Det var dødssygt at slå op. Nu er vi sammen igen, og jeg er lykkelig og forelsket, siger Travis til den engelske avis The Sun.

Bimlende kirkeklokker bliver der dog ikke noget af i nærmeste fremtid.

- Jeg har ikke travlt med at blive spændt fast i ægteskabets lænker. Jeg nyder vores forhold, som det er nu, siger han.

Sponsoreret indhold