Nyheder13. marts 2015

Kato: Nu tør jeg lukke op for kærligheden

Den danske DJ har åbnet for en langt mere følsom side på sin nye single
Katos nye album udkommer 1. maj
Katos nye album udkommer 1. maj
 Foto: All Over Press



Han er kendt for kæmpe hits som "Sjus", "Hey Shorty" og "Turn the Lights Off", der weekend efter weekend sætter gang i dansegulvene på klubber landet over.

Men nu er 33-årige Kato, der går under det borgerlige navn Thomas Kato Vittrup, klar til at vise en ny musikalsk side frem med singlen "Show You Love".

- Kort fortalt handler sangen om, at hvis man er blevet såret rigtig meget i et tidligere forhold, kan det være meget svært at turde erklære sin kærlighed til et nyt menneske, og det er lidt en personlighed historie for mig, siger han.

LÆS OGSÅ: Kato er kærestesyg

Arbejdet med den nye single har da også haft en positiv effekt hos den populære dj.

- For mig har det næsten haft en selvterapeutisk virkning at skrive sangen, fordi jeg i et tidligere forhold blev rigtig såret. Nu er jeg så i et nyt forhold, og det har været en udfordring for mig at turde erklære min kærlighed til min kæreste, fordi jeg har nogle ting med i bagagen, siger Kato, der godt tør være åben omkring sine udfordringer.

LÆS OGSÅ: Kato har tabt 18 kilo: Folk tror jeg er syg

- Jeg er ikke god til at give mig hundrede procent hen og turde give slip overfor et andet menneske. Jeg er ekstrem kontrolfreak, så det har mere været mit problem end at sige til hende, at jeg gode kan lide hende, fortæller Kato.

Han understreger dog, at den nye single har flere lag og også er en kærlighedserklæring til hans mange fans.

- Ligesom jeg har haft udfordringer på den private front, så har min karriere også været en rejse, hvor jeg har skullet lære at håndtere at få, hvad der føles som kærlighed, fra folk foran scenen, siger musikeren.

LÆS OGSÅ: Kato udgiver musik med kæmpestjerne

Han fortæller, at singlen er en smagsprøve på et album, der kommer med dybere tekster, men som stadig bibeholder dj'ens genkendelige positive vibrationer.

- Jeg ser ikke mig selv om digter eller lyriker, jeg skriver bare det, jeg føler. Men overordnet har jeg brugt meget tid på at dreje min sangskrivning indad, og det er også gennemgående på den plade, der kommer, siger Kato.

Singlen "Show You Love" har den danske dj lavet i samarbejde med den britiske sangerinde Grace Tither og produceren Bruce Sigala.

Musikvideoen til singlen udkommer 13. marts, og singlen er den første til Katos fjerde album, der udkommer 1. maj.

Sponsoreret indhold