Nyheder1. juli 2009

Kathrine og Roy fra ”Vores første barn”: Søger professionel hjælp

Det unge par har valgt at gå i parterapi for at redde deres skrantende forhold
Kathrine og Roy er blevet enige om at gøre noget ved alle skænderierne
Kathrine og Roy er blevet enige om at gøre noget ved alle skænderierne
 Foto: Morten Mejnecke

22-årige Kathrine og 24-årige Roy har indset, at der skal større kræfter til, hvis de skal finde hinanden igen.

For øjeblikket kan man følge det unge par i TV2-serien "Vores første barn", hvor de konstant bider af hinanden og ikke rigtig kan finde ud af både at være kærester og at være forældre til deres 17 måneder gamle datter Maja. Men nu har parret taget en alvorlig beslutning om at gøre noget ved problemet.

- Efter sommerferien begynder vi i parterapi, siger parret til Ude & Hjemme.

- I maj havde vi et kæmpe skænderi. Da var det, at vi begyndte at overveje at gå i terapi. Vi har brug for at lære at tale med hinanden på en anden måde, så det ikke altid ender i råben og skrigen. Vi ryger ret hurtigt op i det røde felt, erkender Kathrine.

Også hendes kæreste Roy har lidt modvilligt indvilliget i at opsøge en parterapeut.

- Vi vil jo gerne hinanden og familien. Hvis vi var ligeglade, var vi gået fra hinanden for længst. Samtidig vil vi heller ikke bare blive sammen for Majas skyld. Det skal være ægte, forklarer han.

Læs meget mere på www.udeoghjemme.dk


Sponsoreret indhold