Nyheder7. maj 2012

Kat Stephie Holst: På mandejagt

Popsilden er blevet single, og kaster sig nu ud i vilde stævnemøder
Overlækre Kat Stephie er lige nu aktuel med sin første solo-single, efter pigegruppen Sukkerchok gik i opløsning sidste år
Overlækre Kat Stephie er lige nu aktuel med sin første solo-single, efter pigegruppen Sukkerchok gik i opløsning sidste år
 Foto: All Over

Singlesilden Kat Stephie Holst fra den hedengangne pigegruppe Sukkerchok er gået solo - ikke kun på scenen, men også på privatfronten.

Læs også: Kat fra Sukkerchok: Solo-sild
For små fire måneder siden gik det smukke sangtalent fra sin 34-årige bordtennisspiller-kæreste Martin Monrad, og siden har hun været fri på datingmarkedet.

For nyligt tog hendes veninde så Kat med på spontan speeddating.

- Nu er jeg jo fri på markedet, og så skal man jop også derud. Det fede var, at alle var så søde, og der var sindssygt meget potentiale. Nogle var lidt mere nørdede, men de var stadig bare helt fantastiske, lyder det henrykt fra lækre Kat til seoghør.dk.

Læs også: Sukkerchok-Kat: Single igen

Desværre slog ingen af singlefyrene benene væk under den smækre sangerinde.

- Der var ikke nogen, der stak sindssygt meget ud. Det var mere for at prøve det, og det er måske unfair, smiler Kat.

- Men jeg gik ikke til det for at finde en. Jeg havde brug for at åbne mig lidt op, siger hun og tilføjer, at hun er blevet et jaget bytte på Facebook, efter hun offentliggjorde, at hun var single.

Kat udkommer i dag, mandag med sin første single "The One And Only", og det blev fejret med en stor releasefest på Park i lørdags.



Sponsoreret indhold