Kat: Har det ikke nemt på tv

Kat Stephie Holst kan i øjeblikket opleves på The Voice TV, hvor hun har fået sit eget program, som sendes hver mandag til torsdag.
Det hedder Warm up og er en række optaktsprogrammer til radio- og tv-stationens årlige koncert-arrangement The Voice '11, som fra og med i år også kan opleves direkte på tv når det løber af stablen den 26. september.
Læs også: Kat Stephie Holst: Danmarks dejligste
Indtil den store dag har sukkergodten fået til opgave at interviewe nogle af de kunstnere som skal optræde ved eventen, og det er ikke helt nemt for Kat pludselig at være tv-vært.
- Jeg ved godt, at det ikke er helt godt endnu, men bare vent, jeg skal nok blive bedre, siger Kat til Her&Nu (link fjernet) om sin egen præstation.
Læs også: Kat Stephie: Endnu frækkere
Og selv om hun - ifølge sin egen opfattelse - ikke er den bedste tv-vært, så er hun vild med sin nye rolle.
- Der er en fed energi på jobbet, og jeg nyder det, fortæller Kat Stephie Holst.